Ejendomsadministration på D365 platformen


Ny leverandør på markedet

 

Dynamics Property er en virksomhed der blev stiftet med det ene formål at skabe software til ejendomsadministration, der matcher kernefunktionaliteten i de gamle spillere på markedet, hvilket vil primært sige Unik Bolig og EG Bolig.

 

Der er en årsag til få reelle løsninger

 

Den danske lejelovgivning er kompleks, og det har været en stor hindring for innovation inden for feltet. Nyere lejemål opført efter den 1.1.1992 jf. LL §53, stk. 3-6 fri huslejefastsættelse og det betyder at udlejer kan fastsætte lejen frit (når den ikke blot er urimelig) og indeksere den.

Denne meget simple regel har givet grobund til en række webbaserede løsninger. Problemet er imidlertid hvis man har en ældre boligportefølje! Og her kommer de ældre systemer så på banen med deres avancerede funktionalitet.

 

Krav ændrer sig

 

Krav til at kommunikere med andre systemer begynder imidlertid at være stadigt mere snærende bånd kunderne på de gamle platforme skal levere med. Ligeledes er det svært at træffe datadrevne beslutninger når data ”er låst inde” i applikationerne.

 

”Dynamics Property”, hva’ for noget?

 

Dynamics Property er en ny leverandør til ejedomsadministrationssoftware der har sat ”barren” meget ambitiøst.

Dynamics Propertys startede designet af løsningen ved at kigge på et bilag til omkostningsbestemt leje (jf. BRL §§ 7 og 12), da de startede med at designe deres system. Ud fra betragtningen om at det var noget af det mest avancerede i dansk lejelovgivning.

Da Dynamics Propertys løsning til ejendomsadministration samtidigt er bygget i Business Central, er økonomistyring og ejendomsadministration er integreret sammen. Transaktioner kan spores helt ned til den enkelte lejer, hvilket naturligvis er nødvendigt vedrørende mange ydelser, eksempelvis depositum og forudbetalt leje.

Få ny og gammel software til at spille sammen

 

Da Business Central er en del af Dynamics 365 platformen, betyder det at løsningen til ejendomsadministration kan trække på samme teknologi som kerneapplikationen. Det betyder åbne og veldokumenterede snitflader, således kan der integreres til Facility Managementsystemer, og naturligvis energioptimerende systemer.

 

Datadrevne beslutninger

 

Det er vigtigt at kunne forarbejde sine data, således de hviler på et rigtigt kvantitativt grundlag. Der eksisterer mange BI-værktøjer, der alle kan noget forskelligt. Ved at være på en Microsoft baseret platform, kan brugere anvende det værktøj der foretrækkes fremfor at der kun er ét valg.

Dataanalyser kan foretages vha. powerBI og et utal af andre rapporteringsværktøjer på markedet.

 

 

Tilpasninger mulige, men…

 

Virksomhedernes særegne forretningsprocesser, kan som tidligere dækkes med tilpasninger. Regelsættet er imidlertid et andet, da en Cloud verden stiller andre krav, bl.a. bør der laves testscripts, så logikken i tilpasningerne løbende kan testes automatisk.  Der skal også være åbnet op i kodebasen herfor før tilpasningen kan laves.

 

”Power Automate” og ”no-code”

 

Mange virksomheder har i forvejen Office 365 og derfor vil samspillet mellem disse og løsningen til ejendomsadministration være mulig f.eks. via ”Power Automate”, der er Microsofts bud på en ”NoCode” løsning til at få applikationer til at samarbejde. Det giver specielle muligheder for at dække virksomhedens forretningsprocesser vha. eksisterende software.

 

”Vejen til markedet”

 

Dynamics Property har valgt en meget speciel proces. De er gået direkte efter at publicere løsningen på AppSource. Virksomheden er overbevist om at fremtiden tilhører ”Software-As-a-Service” (SaaS) og resten blot er omveje.

I øvrigt kan det i specielle situationer være nødvendigt med gamle serverinstallationer. Det kan være tilfældet, hvis der skal snakkes sammen med gamle løsninger på markedet. Det er stadigvæk en mulighed, men opdateringer skal i disse tilfælde håndbæres.

Noget kunne tyde på at Dynamics Property har ret i deres betragtninger, da langt største delen af de gamle Dynamic NAV kunder er ved at undersøge, hvad der skal til for at komme i skyen. Processen bør typisk ske ved at kortlægge tidligere tilpasninger og kvalificere om de stadigt er relevante.

Dynamics Property er en spændende virksomhed, da virksomheden forsøger at bygge bro mellem økonomistyring, ejendomsadministration (ikke mindst de juridiske aspekter) og den seneste Cloud teknologi.

Dynamics Property holder til hos Incuba i Århus N.